Turister i Kampala

Som tidligere nævnt, havde vi sidste weekend besøg af de to danske sygeplejestuderende Rikke og Lene. De fortalte os om deres tur til Jinja og om deres ophold i Kampala, og herudfra besluttede vi at tage afsted i den forgangene weekend.



Louise og jeg foran Gadahfi National Mosque.

Vi startede turen torsdag middag, efter Louise og jeg havde undervist på Pastor Freds School. Vi fandt en matatu (en minibus med plads til ca. 20 personer) i Masaka som heldigvis næsten var fuld, og så gik turen ellers mod Kampala. Det er nemlig sådan her i Uganda, der er ikke bestemte afgangstider for noget som helst, så man kører først når taxaen, matatuen eller bussen er helt fyldt. Med de større busser kan man altså komme til at vente længe.

Turen til Kampala tog kun ca. to timer takke være vores fartglade chauffør. Vi startede med at se National Mosque, også kaldet Gadahfi National Mosque. Opførslen af moskeen startede i 1972 mens Idi Amin var ved magten i Uganda og blev færdiggjort og indviet i 2007. Mens Idi Amin var præsident af Uganda (1971-1979) sørgede han for at holde sig gode venner med Muammar Gadahfi, hvilket jo var ret smart, da han havde mange penge. Gadahfi finansierede byggeriet og lod moskeen opføre som en gave til Uganda og især til de muslimske ugandere.

 

Inden vi kunne blive vist rundt i moskeen, skulle Louise og jeg have tørklæder og lange nederdele på, da det jo er sådan kvinder skal klæde sig ifølge Islam. Turen rundt i moskeen var meget spændende og vores guide var god til at fortælle om Islam og om baggrunden for, hvorfor muslimer tænker og agerer som de gør.



Daniel og sit harem ;-)



Louise og jeg ved skiltet, som er opsat til minde om “brother Mummar Gadhafi”.

Efter vores tur i moskeen tog vi ud til et bagpackerhostel kaldet “Red Chilli”. Her spiste vi aftensmad og slappede af i de rolige og hyggelige omgivelser. På stedet kommer der rigtig mange europæere, og gennem holstet kan man booke ture til safari, river rafting og meget mere. Det var rigtig rart og afslappende at være et sted, hvor der også var en masse andre europæere, som også lignede turister og spiste pizza og andet vestlig mad. Her havde vi et pusterum, hvor vi ikke behøvede at være “på” samt snakke med og give hånd til alle dem vi kom forbi. Vi overnattede i en sovesal sammen med en masse andre: rigtig bagpacker stil.

Daniel og jeg med vores pizzaer på Red Chilli.

Louise og Daniel hygger sig i deres gode senge, inden det er sengetid.

Næste morgen blev vi hentet af en bus, som kørte os til en by ved navn Jinja, som ligger ved Nilen. Så var der dømt rafting. Selve raftingen kræver efter min mening et separat indlæg, da dette var en vild oplevelse.

Rafting på Nilen – fedt!

Fra fredag, hvor vi havde river raftet, og til lørdag overnattede vi i Jinja og kom først tilbage til Red Chilli igen lørdag aften. Her tilbragte vi aftenen med afslapning og gik tidligt i seng efter vores tur i Jinja. Om søndagen tog vi ind til Kampala downtown, og startede her med at spise lækker chokoladekage og drak ice coffee på en hyggelige cafe/restaurant/coffee house ved navn “1000 cups”. Man kan vel næsten sige, at dette sted må være Ugandas svar på “Starbucks Coffee”. Herefter stod der shopping på programmet. Dagens shopping var dog lidt utraditionel, da det var craft shops, hvori vi købte ting. Disse craft shops ligger i et par områder i Kampala, og er små “boder” som sælger ene afrikanske souvenirs/ting. Her brugte vi de meste af dagen (og vores penge), inden vi fik os forvildet ned i en af byernes taxiparker og fandt en bus til Masaka. Efter en lang køretur var vi hjemme på farmen igen ved 21 tiden, og så var der ellers i seng med os, så vi kunne blive friske til næste dags undervisning på Cornerstone School.

 

Lækker chokoladekage og ice coffee.