Wild rafting

Som sagt, overnattede vi på Red Chilli og blev næste morgen hentet af en bus, som tog de ca. to timers kørsel til Jinja. Når man skal rafte i Uganda er der to store udbydere af rafting, og vi havde efter anbefaling fra Rikke og Lene (de to sygeplejestuderende som gæstede farmen i forrige weekend) valgt Nile River Explorers. I Jinja startede vi om formiddagen med instruktioner omkring dagens rafting samt fik hjelme og veste. På køreturen fra Nile River Explorers hostel og til stedet, hvor bådene skulle sættes i vandet, fik vi morgenmad. Vi fik en boks med lækkert friskt frugt og, hvad man i Uganda kalder “Rolex”. Dette er en chapati (indisk fladbrød) med en omelet rullet ind i. Efter at have smurt os godt ind i solcreme var vi klar til at gå om bord i båden.


Så er vi klar til at tage på rafting.

I båden var Louise, Daniel og jeg samt en tysker og to guider. Jeg havde egentlig ikke gjort mig de store tanker omkring raftingen, men jeg have dog regnet med, at vi som hovedregel ville komme til at opholde os mest i båden og ikke i vandet. Jeg blev klogere.


Vores guide giver os instruktioner inden det for alvor går løs.

Allerede ved første vandfald, eller som guiden mere korrekt kaldte det, rapid (strømfald) endte vi alle sammen over borde. De efterfølgende rapids blev værre endnu, og et par af gangene faldt jeg af i starten af vandfaldet og blev derfor trukket hele vejen ned gennem bølgerne, indtil jeg nåede noget roligere vand. Denne tur ned gennem vandfaldet var rigtig ubehagelig, fordi man bliver trukket igennem nogle enorme bølger, og samtidig når man ikke rigtig at få luft inden der kommer en ny bølge. Det er svært at orientere sig, mens man bliver trukket af sted og samtidig griber panikken en. Man skal endvidere sørge for, ikke at sparke med benene, da der mange af stederne er store sten. På min tur ned gennem bølgerne slugte jeg en masse vand og blev derfor glad, hver gang redningskajakkerne kom og “redede mig”. En af gangene drev jeg mod båden, hvori Louise og guiden sad, og bedst som jeg troede at jeg var redet, tog strømmen mig med ned under båden og videre ned gennem vandfaldet. Efter denne oplevelse havde vi heldigvis en lille pause, så vi lige kunne sunde os lidt.


Så er vi på vej ned af første “rapid”.

Under vores pause blev der skåret friskt ananas til os, som vi nød mens vi drev med strømmen. Det var en speciel men god oplevelse at sidde der på Nilen og spise ananas og kiks, mens solen skinnede fra en skyfri himmel. Tjuhaj, pludselig var vi igen klar til at sejle videre, og hvorfor ikke starte med en vandfald, hvor vi igen alle sammen røg i vandet. Jeg må indrømme, at jeg efter vores pause var lidt betænkelig ved de kommende vandfald pga. den kraftige strøm og hvad jeg tidligere havde oplevet. Dette glemte jeg dog alt om, hver gang vi kom til et nyt vandfald, hvor vi kæmpede for at blive i båden. Imellem vandfaldene fik vi lov til at hoppe i vandet og svømme, hvilket var rigtig rart, da vandet havde en rigtig dejlig temperatur. Mens vi lå der og plaskede rundt, tænkte jeg lige en ekstra gang på, at guiden jo havde fortalt os om og lært os, hvordan man skulle undvige krokodiller og flodheste, hvis vi stødte på dem. Faktisk havde vi set en lille krokodille inde ved bredden liggende på en sten, mens den solede sig. De lokale, som var inde på bredden råbte også “crocodiles”, for at skræmme os, mens vi lå der og svømmede. Jeg kan godt forstå, at de synes det er lidt sjovt at råbe sådan til nogle dumme uvidende muzunguer som ligger og svømmer rundt, mens de arbejder.
 

Der kæmpes for, at båden ikke skal vælte..


.. det er dog en umulig kamp


.. og vi ender alle i vandet.

Langs bredden så vi de lokale afrikanere sejle rundt og fange fisk fra deres kanoer lavet af træstammer. Her fik man virkelig følelsen af, for alvor at være i Afrika. Paradoksalt nok sad vi så selv i sammen øjeblik i en gummibåd og oplevede noget, som kun turister gør.


Sidste “rapid” og selvfølgelig skulle vi da lige en tur mere i vandet.


Vores crew efter en veloverstået dag på Nilen.

Sidste del af turen gik meget fint, selvom vi endte i vandet nogle gange. Da vi kom i land var der lavet en lille buffet til os med en blanding af nogle afrikanske specialliteter og nogle mere typiske vestlige retter. Vi blev, efter raftingen og spisningen, kørt til “River Camp”, som er et hostel for bagpackers liggende lige ud til Nilen. Her slappede vi af og spiste aftensmad med udsigt ud over Nilen. Hold da op, det var smukt at sidde her og nyde udsigten, mens solen gik ned. En god afslutning på en rigtig god og vild dag.


Udsigten fra River Camp, som vi nød mens vi spiste aftensmad.