Ændrede planer

Som jeg tidligere har nævnt, ringede Benjamin fra Afrika In Touch kort før afrejse fra Danmark, og fortalte, at planerne for vores arbejde hernede var blevet ændret pga. uoverensstemmelser med handicapskolen, hvor vi ellers skulle have undervist. Derfor har vi indtil nu udelukkende undervist og derudover haft søndagsskolen, men der har ligesom manglet noget. Efter et par uger gjorde vi op med os selv, at vi manglede en afveksling fra undervisningen.

En af grundene til at jeg har ansøgt om specifikt at komme til Uganda var lige præcis fordi der var aspektet med de handicappede. Jeg ønskede at arbejde med nogle mennesker, hvor man kunne give dem noget, blot ved at give lidt af sig selv. Dette er ikke muligt at gøre i et særlig stort omfang, når man underviser en hel klasse på 35 elver i 50 min. og derefter fortsætter videre til en ny klasse. Endvidere kræver undervisningsdagene en del forberedelse, og især dagene på Cornerstone krævede meget forberedelse og overskud. Det der var galt var i bund og grund, at der manglede omsorgsaspektet, som jeg egentlig primært have søgt om at komme af sted for.

Efter en snak med Afrika In Touch om vores situation, indvilligede vi i at fortsætte med undervisningen på de to skoler og med søndagsskolen, indtil Benjamin i slutningen af september ville komme herned. Under Benjamins besøg, var han bl.a. rundt og se på flere alternativer, men i sidste ende kom han hjem og fortalte, på min fødselsdag, at vi kunne komme ud på babyhjemmet i Masaka (som jeg har skrevt om i indlæget “En forfærdelig god søndag”). Dette var en rigtig god fødselsdagsgave at få.



Besøg af Benjamin fra Afrika In Touch og Mette, som er med i Aunt Louise (handicapskolen) gruppen

Nu skal vi så til at være en dag på Cornerstone, nemlig mandag, i stedet for at være der to dage om ugen, mens vi fortsætter med at være på Pastor Freds School tirsdag og torsdag, som vi plejer. Ugentlig skal vi arbejde to dage på babyhjemmet, og disse dage bliver onsdag og fredag. Lørdag har vi så en lille fridag, inden vi søndag skal i kirke samt have søndagsskolen. Som det fremgår, kommer vi bestemt ikke til at kede os.


Der tegnes med børnene.

I går var så vores første dag på babyhjemmet, og jeg må indrømme, at jeg var meget spændt på at komme i gang med arbejdet. Da babyhjemmet er ejet af et dansk ægtepar, som bor i Masaka, har de også selv et par volontører hernede til at varetage forskellige jobs. Vi mødtes med Cayle og Janin, og tog sammen hen til babyhjemmet. Her gik vi straks i gang med at lege med børnene, og det var tydeligt at børnene nød det. Cayle var meget god til at fortælle om stedet og give os gode råd, så vi hurtigt kan komme ind i de daglige rutiner derude. Det var med en rigtig god fornemmelse, at vi sagde på gensyn til børnene og mamaerne (de afrikanske kvinder som er ansat til at stå for omsorgen af børnene og de daglige praktiske gøremål). Nu har vi kun været der en’ gang, men jeg må sige, at jeg er ret sikker på, at jeg bliver glad for at være derude. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme derud igen i morgen.

 

Her får jeg en ordentlig farvelkrammer af den dejlige charmetrold Gedion.

 

 

 

 

 

James og jeg farvelægger sammen træet.