Kulturchok – en del af vores hverdag

Vi var fortalt hjemmefra, at vi nok ville få et mindre kulturchok, når vi kom herned. Jeg var godt klar over, at alting var anderledes, mere primitivt og mere fattigt, men jeg må indrømme, at det alligevel kom lidt bag på mig i starten, hvor anderledes kulturen var.

Allerede på vores køretur fra lufthavnen mod Kamuzinda, hvor vi bor, blev jeg overrasket over forholdene. Som nævnt i tidligere indlæg, var der hele vejen langs vejkanten små slidte ”huse” eller nærmere hytter, hvoraf mange trods alt var lavet af mursten. Uden for dem løb børnene rundt, nogle med slidt tøj på, andre næsten uden, og legede, mens kvinderne vaskede tøj, lavede mad eller lavede andre huslige ting. Trods overraskelsen over hvor fattigt landet var, svarede virkeligheden stort set til de forventninger jeg havde haft hjemmefra. Dog havde jeg ikke troet, at der overalt ville se så fattigt ud, som der egentlig gør.


Et billede taget på køreturen fra lufthavnen til farmen.

Efter køreturen, tænkte jeg, at jeg nok ikke ville blive mere overrasket over kulturen og forholdene. Dette skulle dog vise sig ikke at være tilfældet. Da vi ankom til farmen, og fik vores lejlighed vist, blev jeg igen lidt overraket, selvom jeg gentagende gange prøvede at sige til mig selv, at jeg jo nok alligevel ikke havde regnet med andet. Vores lejlighed var ret rodet og lignede, med sine betongulve, rå vægge og primitive møblement, overhovedet ikke, hvad vi er vant til i Danmark.

At gå i bad hernede, er også lidt anderledes fra den danske måde at gøre det på. Vandet vi går i bad i, ja faktisk alt det vand vi bruger i lejligheden, er koldt regnvand fra en vandtank udenfor. Så en positiv ting er, at det ikke tager lang tid at gå i bad, når vandet altid er koldt.

  Der tegnes sammen med to af de fire børn, som bor på farmen, i vores køkkenalrum.

Når der skal handles ind til aftensmaden, går vi os en lille tur ind til Kamuzinda (farmen ligger få hundrede meter udenfor selve landsbyen). Her er der små boder, hvor de lokale sælger grøntsager, lidt ris og andre fornødenheder. En indkøbstur her minder langt fra om en tur i Føtex.

  Der handles grøntsager i Kamuzinda

Kamuzinda, er kun er meget lille landsby. For at handle andet end grøntsager, købe ting, gå på restauranter mv. skal man ind til Masaka. Hertil er der ca. 20 km, hvilket tager ca. 45 min med den ”offentlige” transport. Hernede er “offentlig” transport egentlig bare lokale folk, som kører rundt for at tjene penge. På jordvejen fra farmen kører man de ca. 4 km. ud til den store vej på såkaldte ”boda bodaer”. Disse er knallerter, hvor man sidder bag på. Der kan let sidde tre eller fire, og en gang imellem flere, på dem af gangen. Når man er kommet ind til den store vej, og har betalt chaufføren på boda bodaen 2000-3000 Uganda shillings (svarende til 5-7 DKK.) skal man finde en taxi, som går ind til Masaka. Dette er ikke helt let, da det bare er almindelige biler uden egentlige logoer eller mærker som indikerer, at det er taxaer. Når man så har ventet lidt og endelig fundet en taxa, kan der let proppes 12 personer eller flere ind i en almindelig personbil, hvilket vil sige, at man kommer hinanden ved. Det er vi danskere helt vilde med.

  Daniel ved starten af “hovedegaden” i Masaka.

Da jeg på forberedelseskurset var blevet fortalt om Masaka med sine ca. 70.000 indbyggere, havde jeg dannet billeder inde i mit hoved af, hvordan dette ville se ud. Byen ville ifølge mine forventninger nok minde om en europæisk større by, bare ældre og mere nedslidt. Primitivitet havde jeg regnet med, men så meget havde jeg alligevel ikke troet. På billedet ovenfor ses Daniel foran indgangen til “hovedegaden” i Masaka.

På trods af de mange overraskelser og den helt anderledes kultur, som de næste tre månender skal danne ramme om vores hverdag, synes jeg, at det er rigtig spændende og godt at være her. Vi er stadig ved at lære, hvordan man gebærder sig og lever i Uganda. Jeg er sikker på, at det som kom som et chok for os de første dage, vil blive en naturlig del af vores hverdag i løbet af meget kort tid.