Afslutningen på eventyret

Dette indlæg kommer alt for sent, men jeg synes nu alligevel, at det skal med.

Mit eventyr i Uganda sluttede den 1. december. Forinden dette kom far ned til mig. Han ankom mandag den 19. november, hvor Pontiano og jeg hentede ham i Entebbe. De følgende dage var han med rundt på de skolerne og på babyhjemmet, hvor vi har arbejdet i løbet af de sidste tre måneder. Han blev så at sige kastet ud i den ugandiske kultur lige med det samme, hvilket han fandt rigtig spændende.

   Middag på Cornerstone – Daniel og far.

 
På babyhjemmet – Far og Joshua.

Da Louise og Daniel fredag den 23. november skulle hjem til Danmark igen, tog far og jeg et par afslappende dage i Ruth og Carstens lille paradis. Her hyggede vi os ved poolen, var ude og besøge en fiskerlandsby ved Victoria søen og sluttede af med at tage i kirke i Kamuzinda. Både besøget i fiskerlandsbyen og besøget i kirken om søndagen gjorde et stort indtryk på far, da også dette er langt fra alt, hvad vi kender her fra Danmark.

  Middag i fiskerlandsbyen.

 
Far og jeg ved Victoria søen.

Søndag eftermiddag, efter vi havde været i kirke, tog vi den lang e og bumbende vej ind til hovedstaden Kampala. Her overnattede vi, og tog næste morgen ud i byen, for at se hvordan en afrikansk hovedstad ser ud, og for at købe souvenirs.

Tirsdag morgen startede vores tre-dages safari. I de tre dage var vi på to gamedrive (køretur i den del af parken, hvor der er flest dyr, hvor man under køreturen tager billeder), på en sejltur på Nilen, på en vandretur op til verdens mest kraftfulde vandfald: Murchison Falls, på chimpanse trekking og på næsehorns trekking. Vi overnattede i en restcamp, hvor vi sov i telte. En aften, hvor vi havde lagt os til af sove, kunne jeg høre noget græsse lige uden for teltet. Da vi kiggede ud, så vi en stor flodhest gå rundt og græsse i lejeren. I løbet af safarien fik vi taget rigtig mange billeder, og vi var endda så heldige at se og tage billeder af løver.

  
To elefanter som kysser.

  Giraf – savannens smukkeste dyr.

  
En gabende flodhest.

Torsdag aften ankom vi igen til hovedstaden, hvorfra vi tog videre til lufthavnen næste dag. Lørdag den 1. december landede vi i Aalborg. Da jeg steg ud af flyet i kjole og slippers, sneede det. Far og jeg kørte gennem det snedækkede landskab hjem til Thy, hvor mor, Martin, Johanne og Jakob havde pyntet op til jul. Julestemningen var sikret og det var bare rigtig skønt at være hjemme.

Eventyret er nu slut, og oplevelserne er nu kommet lidt på afstand. Jeg må sige, at mit ophold i Uganda har været det hele værd. Jeg har lært rigtig mange ting om andre mennersker og en anden kultur, men i høj grad også meget om mig selv og vores kultur. Foruden at have været lærerigt, har opholdet også været en kæmpe stor oplevelse for mig. Jeg går og savner alle børnene og vores venner i Uganda, og håber på at se dem alle igen.

Nu er der kun tilbage at sige tusind tak til alle jer, som fulgte med her på bloggen. Hvis I kommer til at kede jer, tager jeg den 22. januar igen ud og rejse. I kan følge med i denne rejse på følgende blog: annaogmariesrejse.blogspot.dk. Endnu engang tusind tak for jeres tid og interesse.  

Eventyret i Uganda er slut for denne gang, men langt fra glemt!

 
Min smukke lille Pricilla.


Mutyaba min lille guldklump.